Faaborg Flytteforretning Kunstopgave For Odeon Odense

Kunsttransport

Personlig interesse og professionelt arrangement

Pakning og transport af kunst kræver særlige færdigheder og rutiner. Vi har beskæftiget os med pakning og transport siden Faaborg Kunstmuseum blev stiftet i 1910 og har herigennem oparbejdet unikke kompetencer indenfor branchen, både hvad angår uddannelse af mandskab og indretning af biler.

Under transporten vil der altid medvirke to af vore egne medarbejdere, som er specieluddannet i håndtering af kunstværker, billeder og skulpturer. Vore medarbejdere er endvidere oplært i at kunne handle hurtigt og resolut, hvis der skulle opstå en nødsituation. Desuden er vor transport overvåget af spot-stop alarmsystem.

I dag har vi selv opbygget tre specialindrettede vogne til kunsttransport. Vognene er udstyret med optimal luftaffjedring og isoleret klimakasse, og vognene er fuldt klimareguleret. Desuden er vognene udstyret med videokamera, således at lasten kan overvåges fra vognens førerhus under transport.

Det professionelle arrangement i kunst har udviklet sig til en personlig interesse for ejer Niels Justesen, som nyder at tage rundt at se det endelige resultat af de transporterede udstillinger. Interessen har medført et indgående kendskab til kunstnernes og museernes behov vedrørende pakning og transport, hvilket har affødt en lang række tiltag og kvalitetsforbedringer for at i mødekomme disse.

Har du brug for flytning eller opbevaring?

Kontakt os for at få det rigtige tilbud